Fragment #1
Vi spejler os i Karen Jeppes mod
Med stædighed, mod, styrke og viden har Karen Jeppe sat sit præg på verden. Vi vil genoplive Karen Jeppe og lære af hendes mod og respekt for mennesker.
Hvad gjorde, at en kvinde kunne rejse fra Danmark alene ud i verden i 1903 og blive en sand heltinde for siden at blive glemt af sit hjemland?
Under et foredrag om folkemordet på armenierne i Det Osmanniske Rige i begyndelsen af det 20. århundrede mærkede Karen Jeppe sit kald.
Drevet af kærlighed til sine medmennesker forlod hun uden at tøve sit eget trygge liv i den jyske landsby Gylling og rejste til Urfa for at hjælpe de mange forældreløse børn, der drev rundt i gaderne.
Som årene gik og rædslerne tog til organiserede Karen Jeppe på egen hånd nødhjælpsarbejde, som reddede tusindvis af armenske kvinder og børn ud af slavearbejde og fangenskab. Hun oprettede et flygtningehjem for de løskøbte og befriede armeniere i Aleppo, Syrien og arbejdede bevidst med at genopbygge deres selvrespekt og tabte identitet gennem et særligt fokus på håndarbejde som broderi med mere. Blandt armenierne har hun siden været kendt og elsket og omtales den dag i dag fortsat som ‘Armeniernes Moder’.
Foto:Karen JeppeFotograferet af kgl. hoffotograf Elfelt
Fragment #2
Vi er inspireret af 'Bæreposeteorien om fiktion'
Den amerikanske forfatter, kritiker og oversætter Ursula K. Le Guin (1929-2018) skrev i 1986 essayet Bæreposeteorien om fiktion inspireret af Elizabeth Fishers feministiske hovedværk Woman’s creation fra 1975.
Her fremhæves betydningen af kvinders historiske, innovative rolle med afsæt i tiden omkring de nomadiske jæger- og samlersamfund. Le Guin efterspørger en ny historiefortælling, som ikke er drevet frem og centreret omkring én helt, som man kender den i klassisk forstand: en mand med et spyd.
Le Guin tilbyder derimod en ny feministisk tilgang, der bringer energien hjem, frem for at pege udad og rage opad. Hun sammenligner i den forbindelse dét, at skrive en roman med, at samle lige præcis de ting man har brug for og putte dem ned i en bærepose.
“Vi har alle hørt den, vi har alle hørt alt om alle de kæppe og spyd og sværd, de ting man kan slå og pirke og banke med, de lange hårde ting, men vi har ikke hørt om tingen at putte ting i, beholderen til den beholdte ting. Det er en ny historie. Det er nyt. Og alligevel gammelt. Før – når først man tænker over det, uden tvivl længe før våbnet, et sent luksuriøst, overflødigt redskab; længe før den nyttige kniv og økse; samtidig med den uundværlige forhammer, kværn og graveskovl – for hvad nytter det at grave en masse kartofler op, hvis man ikke har noget at slæbe dem man ikke kan spise, hjem i – samtidig med eller før redskabet der tvinger energi udad, lavede vi det redskab der bringer energi hjem.”
Dette uddrag fra 'Bæreposeteorien om fiktion' af Ursula K. Le Guin oversat til dansk af Karsten Sand Iversen og anvendes her med tilladelse fra Forlaget Virkelig.
Fragment #3
Vi tror på mending & upcycling
Mending betyder ‘at reparere og lappe’.
Bekender man sig til mending og upcycling er der ikke noget, som hedder affald: alt er ressourcer, som kører i en cyklus og dermed er der ikke noget, der ender til forbrænding. Vi har de ressourcer, vi har og dem fortsætter vi med at bruge i en eller anden form.
Mending og upcycling er i sig selv en form for historiefortælling. Al håndarbejde er unægteligt præget af de hænder der udfører mønstrene. Der ligger et kæmpe omsorgsarbejde i at skabe noget smukt, personligt og anvendeligt ud af noget andre ellers har ville kassere. Derfor er alle tasker, der produceres i Fragmenter af Flugt regi unikke og skabt af upcyclede genbrugsmaterialer.
“Garnarbejde er relationer, både med dem du har lært det af, men også med dem, du laver det sammen med og dem du laver det til. – Garn betyder noget og kan gøre en forskel.”
Tina Flink initiativtager koordinator i Spruttegruppen, samt projektleder i Fragmenter af Flugt
“… strikning er viklet ind i måder at “leve med fortiden” på; hvordan vi husker – den kontinuerlige proces med at forhandle om “hvad der huskes, omdannes til fortælling, overleveret fra generation til generation” […] – er en af de mest betydningsfulde bærere af betydning og helligt indhold i nutidens sekulære samfund. Dette inkluderer både at ritualisere og huske de familier folk kommer fra, og de relationer, der opretholder dem, og mindes deres offentlige fortid og kollektive døde.”