Dette undersøger vi komponist Line Tjørnhøj, sopran Katinka Fogh Vindelev, violinist Louise Gorm, dramaturg og iscenesætter Tanja Diers, samt dokumentarist Maj Jeanne sammen gennem værket Fragmenter af Flugt.
Vi vil over en periode på to år frem til 2024 opsøge og møde mennesker med flugterfaringer, udveksle historier og sammen undersøge og reagere på, hvad flugt er og gør ved os.
Inspireret af forfatteren Ursula K. Le Guins essay Bæreposeteorien om Fiktion har designeren Sako Dersahagian skabt tasker, som på forskellig vis vil følge værket, disse syes og dekoreres af flygtninge, der nu er bosat i og omkring Aarhus.
Vi vil spejle os i den danske nødhjælpsarbejder og heltinde Karen Jeppe (1876-1935), som er kendt for at have reddet flere tusinde kvinder og børn ud af fangenskab under det armenske folkedrab.
Fragmenter af Flugt er et værk på flugt – en musikalsk performance i bevægelse – en flugt står aldrig stille, den er altid og allerede på vej videre.
Hele værket skabes, dokumenteres, vises og udkommer løbende som koncerter, audio walks, ritualer og film over fem nedslag på bl.a. CPH:DOX, i Gylling forsamlingshus, Åbne Scene på Godsbanen i Aarhus samt på udvalgte locations (TBA) i Armenien.